Gratis skolemad i Aalborg Kommune?

Gratis skolemad til skolebørn i Aalborg kommune vil koste ca. 100 mio. kr. årligt (ca. 17.500 elever/ et måltid/ 200 dage om året) . 𝐅𝐨𝐥𝐤𝐞𝐬𝐤𝐨𝐥𝐞𝐧 𝐡𝐚𝐫 𝐞𝐧 𝐥𝐚𝐧𝐠 ø𝐧𝐬𝐤𝐞𝐥𝐢𝐬𝐭𝐞. Ekstra hjælp til børn med skolevægring, renovering af bygninger herunder toiletter, flere ressourcer til undervisning, bedre tid til forberedelse og øgede indsatser over for elever med særlige behov. For bare at nævne nogle få ting. Jeg forstår ikke, hvorfor nogle politikere kan mene at skolemad er vigtigere at prioritere. Og jeg tror ikke på argumentet om at gratis skolemad kan være med til at øge trivsel, mindske social ulighed og øge inklusion. De udfordringer forsvinder ikke på magisk vis ved at indføre gratis skolemad.

Jeg køber argumentet om, at det kan give mere ro ift. at familierne ikke skal smøre madpakker om aftenen eller om morgenen. Men den økonomiske pris er høj. For høj. Beregninger fra Finansministeriet har vist, at det snildt kan koste over 2 milliarder årligt, hvis skolemad skal være et tilbud i hele landet. 2 milliarder. Dem kan vi bruge bedre andre steder. Der er så mange andre områder i vores samfund, der skriger på ekstra finansiering. Det må simpelthen stadig være en forælder(barn)-opgave at lave madpakker (selvom det kan være irriterende). Det skal ikke være offentligt finansieret  .