Jeg bliver tvær, når historier om økonomisk rod og mangelfuld forvaltningspraksis springer frem i offentligheden? Nogle gange i et tempo, der kunne gøre selv en Usain Bolt stakåndet.
Systematisk svindel med midler fra Socialstyrelsen, der var tiltænkt samfundets svageste. Milliardskandaler i SKAT, budgetoverskridelser på supersygehuse, skatteyderbetalte rejser, vennetjenester og besvær med at se forskel på egne og forvaltningens kreditkort.
Historierne er mange. Beløbene er høje, og lægger man dem sammen, løber det op i svimlende summer, der kunne være brugt bedre. Hvordan kan det blive ved med at ske? Er det dårlig dømmekraft, mangelfuld rådgivning, uforudsete hændelser eller noget helt andet? Og ansvaret - hvem har egentlig det? Svarene smutter rundt som den håndsæbe, der flittigt bliver delt ved håndvasken, når nye eksempler dukker op.
Det generer mig, at der ikke udvises mere ordentlighed og ansvarlighed. Det skal gøres bedre. Jeg læste engang et interview med finansdirektøren i Carlsberg, der sagde´; ”I Carlsberg bruger vi ikke Carlsbergs penge på en anden måde, end vi ville bruge vores egne penge derhjemme”. Den tilgang til og respekt for skatteydernes penge, vil jeg gerne have mere af i politik.
De penge, der bruges, skal skabe værdi. For borgerne.